Andelsbyen Nyvang

Andelsbyen Nyvang

Siden november har de andenårs studerende på BA Europæisk Etnologi slidt og slæbt for at få deres formidlingsprojekter planlagt, dokumenteret, eksekveret og formidlet. Dog ikke nødvendigvis i denne rækkefølge. projektet er bundet sammen med en læsegruppe og sådan en har vi snakket med. Gruppen består af Emma Pedersen, Lærke Kristensen, Sidsel Maja og Emilie Nielsen var en af disse.

 

Kan i fortælle lidt om jeres projekt?

 

Efter lidt fnisen over den manglende respons på spørgsmålet tog Lærke ordet “Vores projekt hedder fortidsfamilier, og er udbudt af Andelsbyen Nyvang, i Holbæk. De vil gerne have et koncept hvor familier kan overnatte i et af de historiske huse. Vi har så valgt at det skal foregå i påsken, og der skal være påsketema. De skal opleve hvordan det var i 40’erne. Så kommer de til både at opleve en hverdag og en højtid mens de er der.

Det kommer til at foregå en måned, hvor tre familier får en weekend hver. De møder fredag eftermiddag, og så har de lørdagen og tager hjem om formiddagen om søndagen.”

 

Hvad skal familierne lave?

 

Emilie: “ja altså..der er nogle aktiviteter som de enten kan vælge til eller fra. Men de skal opleve en masse gamle traditioner, som man lavede i påsken. Man gik i kirke og vi har har fundet en masse gamle opskrifter som de skal give sig i kast med.. og de finder ret hurtigt ud af at det er ret hårdt, vi var ude og prøve det. Vi lavede feltarbejde for et par uger siden (de andre piger bekræfter dette med en masse mmh’er) og fandt ud hvad man ligesom kan nå, på sådan en weekend.”

Lærke: “Vi har også noget småskuespil. De skal prøve at gå i kirke, og være med til en gudstjeneste, hvor vi skal have nogle frivillige. F.eks. en præst …. De(frivillige) skal få det til at virke så autentisk som muligt”.

 

Hvad synes i om at arbejde på den her måde? Synes i det virker etnologisk?

 

Emilie: “Det er meget etnologisk. alene det at vi selv var ude og lave feltarbejde, og prøve det selv, og derefter skulle skrive vores erfaringer ned synes vi var meget etnologisk.”

Lærke supplerer: “Også det at vi skal lave et koncept til en familie der måske slet ikke har nogen historisk viden om det her. Vi skal jo få det til at virke så autentisk som muligt. For at få dem til at opleve hvordan det er at være familie på et husmandssted, skal vi ikke bare forstå hvad det er for nogle mennesker vi har med at gøre. Men vi skal også forstå perioden, hvad laver man, og hvordan gør man. Vi skal sætte os ind i deres levevilkår i 40erne, for at kunne få den her familie til at føle det på den rigtige måde.”

Har det også haft forbindelse til…eller været relevant i forhold til tidligere fag i har haft?

 

Hele gruppen i kor: “Helt klart!”  Sidsel: “vi har brugt meget litteratur fra f.eks. viden om husmænd fra danmark i europa.” Lærke: “Men det har også haft meget med metode at gøre. Godt nok har vi her på tredje semester haft meget om formidling, så man ved hvordan man skal formidle det her til en familie, men rent metodisk så har vi jo alt det her med feltarbejde. Vi har også det her med at vælge den rigtige metode, for at få den rigtige empiri, og give en korrekt version af fortiden.” Sidsel: “Så der er god sammenhæng i det.”

 

Der er både dataindsamling, og noget formidling bagefter?

 

Emma: “ja, vi vidste faktisk rigtig meget i forvejen” Sidsel: “Og vi synes der har været rigtig mange “ Aha” oplevelser undervejs, i forhold til alt det vi har lavet før.”

Emilie: “Det har været fedt vildt fedt at man føler man har en grundviden, som man så bygger videre på. Man bruger alle de ting man lærte på første år. Man synes det var lidt forvirrende dengang man havde det måske” Lærke: “Men nu giver det ligesom endelig mening.”

 

Hvad ønsker i at opnå med med projektet…altså udover at bestå jeres eksamen, kunne i så tænke jer at opnå noget mere med det på en eller anden måde?

 

Emilie: “vi snakkede om at det kunne være fedt hvis Nyvang faktisk brugte det. Hvis De synes det var så fedt, at de rent faktisk ville bruge det i fremtiden. Det kunne være fedt at se.”

Lærke: “Andelslandsbyen har sagt at hvis de godt kan lide det, vil de gerne arbejde videre med os, så vi kan faktisk blive ved med at forbedre vores projekt hvis det sker.”

 

Så det er ligesom noget mere end bare et eksamensprojekt?

 

Emilie: “Det er fedt at vi kommer til at lave noget der går lidt ud over universitetet. det gør måske man også går lidt mere op i det, fordi der er nogen der forventer noget ud over ens underviser.”

 

Når i så er færdige med det her, kunne i så tænke jer at beskæftige jer med det her slags arbejde?

 

Emma: “Ja… jeg har faktisk overvejet at læse moderne kultur og kulturformidling på kandidat. Jeg synes det lyder meget spændende. Jeg ved ikke om det har så meget med nyvang at gøre… men jeg synes det her med formidling er vildt spændende. Det her med at komme ud og lave et produkt og noget der er praktisk, og se det blive ført ud i livet.”

 

 

Vi lader dette blive de sidste ord der bliver sagt og siger pænt tak for tiden til Nyvang gruppen, for at ville lade sig interviewe og skabe lidt overblik i den forvirrende verden der er Etnologisk formidling.

EtnoLogen får ordet

EtnoCentrisk 2.0 Velkommen til EtnoCentrisk 2.0! Med tiltaget om opstarten af vores ...

Learn more
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *