KU skal prioritere forskerkontakt i ny strategiplan

KU skal prioritere forskerkontakt i ny strategiplan

Sarah Hellebek læser Jordbrugsøkonomi på KU og sidder i bestyrelsen i Studenterrådet. Hun bistod Asta Otto, studerende på Europæisk Etnologi og medlem af HUMrådets bestyrelse i interviewet med Birgitte Romme Larsen.

På denne baggrund har de sammen skrevet denne opfordring til Københavns universitets strategiplan.

 

KU’s nye bestyrelsesformand ved det, postdoc Birgitte Romme Larsen ved det, og vi, de studerende, er heller ikke i tvivl: Der er behov for mere forskerkontakt på Københavns Universitet. Den 24. maj er der deadline for input til KU’s strategi frem mod 2023, og derfor er tiden kommet til at sætte fokus på, hvordan vi kan skabe rammerne for et bedre studiemiljø ved at øge forskerkontakten.

En af ingredienserne til at forbedre studiemiljøet for de knap 40.000 studerende på KU er at forbedre den faglige og sociale relation mellem studerende og undervisere. Det er vores ønske, fordi det motiverer os til faglig fordybelse og kritisk tænkning. Kontakten er med til at styrke tilhørsforholdet til vores studier og universitet. KU’s nye bestyrelsesformand, Mads Krogsgaard Thomsen, pointerer i interviewet ”Studerende skal stille forskerne de frække spørgsmål”, at de studerendes kritiske tilgang netop kræver løbende dialog med en vejleder. Han fremhæver, at når vi som studerende får bedre kontakt til universitetets forskere, forbedrer det vores muligheder for at stille spørgsmål og få indblik i forskningen, og herved kan det faglige udbytte og kvaliteten af uddannelserne hæves.

Postdoc Birgitte Romme Larsen er en pioner på området. Med afsæt i sit nuværende forskningsprojekt om naboskabet mellem asylansøgere og lokale indbyggere i den sydjyske by Jelling, lod hun os, et hold af førsteårsstuderende på Europæisk Etnologi, danne en forskerkreds på en studietur til Jelling. Vi 51 studerende havde til opgave at afgrænse og undersøge et givent socialt felt i Jelling, hvor det unikke netop var muligheden for faglig sparring, vejledning og evaluering sideløbende med det intensive feltarbejde. Metodefaget på andet semester har således taget udgangspunkt i Birgittes eget forskningsprojekt. Vi tog efter feltarbejdet kontakt til Birgitte for at starte en dialog om det fælles faglige udbytte af turen. Her forklarer hun, hvordan feltarbejdet har givet gevinst for både de studerende og hendes egen forskning: ”Der har bare været kortere vej for de studerende hen til kernen af læringselementet i kurset, som jo er at samle data ind, og det, de studerende samtidig kan give mig, er således en langt større kontekstviden rundt om mit eget blik.”

Birgitte fremhæver selv, hvordan det fik nogle nye følelser frem hos os studerende, at vi pludselig var blevet eksperterne inden for hver vores hjørne af Jelling; at vores feltarbejde var med til at skabe ny viden ude i samfundet; og at denne viden desuden kunne bruges i Birgittes eget forskningsprojekt. Hun lægger heller ikke skjul på, at det var både ambitiøst og ressourcekrævende at koordinere et fire-dages feltarbejde, men efter studieturen står det klart, at det var altafgørende at flytte undervisningen væk fra universitetsbygningerne for at opnå den nødvendige fordybelse. Birgitte er bevidst om, at det var en kompleks opgave, hun kastede os ud i, men hun erfarede, at det høje ambitionsniveau betalte sig. ”Hvis bare de studerende først føler, at de bliver taget alvorligt og oplever, at der er noget på spil, så kan de jo hvad som helst,” fastslår hun, og der hersker ingen tvivl om, at vi rykkede os målbart for hvert døgn.

Studieturen var også en øjenåbner for Birgitte selv, fordi hun også fik indsigt i vores arbejde i felten og vores refleksioner over at være studerende. Netop fordi Birgitte boede sammen med os, var der rum for at snakke over morgenmaden eller til langt ud på aftenen og tid til at lade samtalerne flyde. Under de sene aftentimer fik Birgitte således et indblik i det pres, mange studerende kender fra reformer, fremdrift og uddannelsesloft.

”Jeg har undervist i 10 år, og det er første gang, mens jeg sidder dér, at jeg oplever at opnå en egentlig etnografisk forståelse af de studerende, som jeg har at gøre med så mange timer om ugen. Det er faktisk ret vildt – ikke mindst i betragtning af at jeg jo underviser i etnografi!  I, jer studerende, er så rundet af denne her samtid, som handler om det helt modsatte af at gøre sig selv udsat og fordybe sig, men om at fremstå perfekt og om at komme hurtigt videre i teksten” siger hun og opsummerer: ”altså, alt det modsatte af, hvad det er den etnografiske disciplin beder jer om at gøre”.

Den indsigt i de studerende, som Birgitte opnåede, medførte at hun ændrede i programmet under studieturen for at sikre sig, at vi gav os tid til at fordybe os i stedet for at fare videre. På bare fire dage lykkedes det altså os studerende at få en føling med en forskningsproces uden for universitetets mure samtidig med, at Birgitte fik en føling med sine forskningspartnere.

I Studenterrådet er vi i gang med at indsamle alle de gode eksempler på undervisningsforløb og initiativer uden for forelæsningsrummet, som skaber god kontakt til forskere og undervisere, og vi konstaterer stolt, at der findes mange flere eksempler og ildsjæle på resten af universitetet. Vi kan derfor bekræfte, hvad Mads Krogsgaard Thomsen også fremhæver i interviewet; forskerkontakten gavner både de studerendes læring og er en fordel for forskerne selv. Det må derfor være værd at stræbe efter, når rammerne for udviklingen af vores universitet skal vedtage i slutningen af 2017.

EtnoLogen får ordet

EtnoCentrisk 2.0 Velkommen til EtnoCentrisk 2.0! Med tiltaget om opstarten af vores ...

Learn more
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *